Med 60 vakuumrør i solfangerne og 500l solvarmebeholder producerer dette solvarmeanlæg rigeligt brugsvand til 5-6 personer. Samtidig er solvarmeanlægget en smule overdimensioneret, så sæsonen hvor familien kan hente alt energi til opvarmning af brugsvand udvides med 1 til 2 måneder.
Med dette solvarmeanlæg leverer vi vores vekslersæt til håndtering af overskudsvarme. Med vekslersættet sikrer man effektivt solvarmeanlægget mod at koge over og samtidig får man frihed til at anvende overskudsvarmen til ekstra komfort. En del kunder har valgt at anvende vekslersættet til at opvarme badeværelsesgulv og håndklædetørre når fyret er slukket om sommeren. Andre leder overskudsvarmen i swimmingpoolen. Kontakt os for at høre hvordan overskudsvarmen fra dit solvarmeanlæg kan udnyttes.
SUN-PRO vakuumsolfangerne er med 3-lags absorber, som giver væsentlig højere virkningsgrad end traditionelle vakuumsolfangere.
Vakuumsolfangerne i dette solvarmeanlæg er godkendt efter den fælleseuropæiske godkendelsesordning Solar Keymark. Denne godkendelse er din garanti for at solfangerne er højtydende og har lang levetid.
Solvarmeanlægget udmærker sig ved vakuumsolfangerne der med deres effektive isolering også er højtydende ved lave udetemperaturer. Til dette solvarmeanlæg hører en avanceret mikroprocessorbaseret solvarmestyring, der kan regulere pumpens ydelse fra 30-100%, så solvarmeanlæggets ydelse hæves yderligere. De ekstra ind- og udgange på solvarmestyringen gør det f.eks. muligt at udvide solvarmeanlægget med solfangere i flere retningen. Efter behov kan andre varmekilder og varmeaftagere også styres. Denne solvarmestyring klarer driften af anlægget uden særlig opmærksomhed fra brugerne. Alle dele til solvarmeanlægget er indeholdt, så man til komplet montage kun skal bidrage med passende skruer/plugs og mindre forbrugsmaterialer.
Endvidere indeholder solvarmeanlægget en skoldningssikring.